PROGRAMINDLÆGUDSTILLINGHVEM ER VI?
  Søg
Udviklingen kræver nye kompetencer
Om 20 år vil 50% af alle jobs være automatiserede og det vil skabe flere jobs i modsætning til, hvad mange frygter. Men indholdet kræver flere kompetencer og mere uddannelse! Sådan lød forudsigelsen fra direktør Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics i Odense, der åbnede Vejforum 2017 med temaet ”Veje, mennesker og teknologi”. Claus Risager kom med flere spektakulære bud på, hvad den teknologiske udvikling og robotter vil betyde. Allerede i dag kan en selvkørende bil reagerer 12 gange hurtigere end et menneske, forsøg med droner til persontransport er i gang og hvor udviklingen vil tage os hen kan vi kun gisne om.

Åbningen af Vejforum bød med dette afsæt også på synspunkter og debat med de to folketingsmedlemmer og trafikordførere Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. Og budskabet fra de to var klart: Den teknologiske udvikling går rivende stærkt, det er en stor udfordring og derfor er der brug for tættere dialog mellem politikere og fagfolk. Eksemplet med disruption af postvæsnet blev nævnt flere gange; en situation man selvfølgelig vil undgå, når det handler om trafik, veje og nye transportformer.

- Den nye teknologi og robotteknologien rummer mange uddannelsespolitiske spørgsmål og det er vigtigt, at vi får en masterplan frem mod 2030 for, hvordan vi kan tage højde for fremtidens teknologi på transportområdet og sikre at vi får nogle internationale spilleregler for området, lød budskabet fra Kristian Phil Lorentzen.

Rasmus Prehn pegede på, at vi ikke skal lade den nye teknologi skabe sine egne rationaler. Han vurderer, at de selvkørende biler bliver et supplement og at der bliver et stigende behov for kollektiv trafik, en udvikling som man bl.a. ser i Singapore.

På www.vejforum.dk kan du læse interviews med de to folketingspolitikere og få uddybet deres perspektiver på året, se link herunder. Fra Vejforums side er vi glade for, at de to folketingspolitikere havde mulighed for at deltage i årets konference.

KONTAKT VEJFORUM
Sekretariatet
Organisationen
Sæt kryds i kalenderen!
Følg Vejforum!
Login
Email:
Kodeord:
Glemt kodeord?
VEJFORUM  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vejforum.dk  |  info@vejforum.dk