PROGRAMINDLÆGUDSTILLINGNYHEDER
  Søg
Studerende på Vejforum
Årets bedste studenterprojekt belønnes
Du har mulighed for et vinde et rejselegat på 20.000 kr. ved dette års Vejforrum. Vejbranchens pris gives til det bedste studenterprojekt, enten bachelor- eller diplomingeniør.

Du skal indsende en artikel på 3-4 sider, der præsenterer og sammenfatter projektet. Artiklen bringes i Trafik & Veje 11/2017, som uddeles på Vejforum. Desuden vil der være mulighed for at præsentere projektet i et 20 min. indlæg på Vejforum 2017.

Projektet kan være på både dansk og engelsk og kan favne vejbranchen bredt. Det kan være skrevet af enkelt personer eller en mindre gruppe. Artiklen skal indeholde en projektbeskrivelse og skal være godkendt til nominering af vejleder.

»Projektet skal være bestået
»Det skal have en nyhedsværdi
»Det skal indeholde betydningsfulde resultater
(tekniske, miljømæssige eller økonomiske)
»Der skal konkluderes en nytteværdi for samfundet

Det er vigtigt, at projektet er afsluttet og bedømt i perioden 1. september 2016 til 31. august 2017. Artiklen vil blive bedømt af et udvalg nedsat af Vejforums repræsentantskab, der udpeger vinderen.

Artiklen skal sendes senest den 1. oktober 2017 til info@vej-eu.dk.

VEJFORUM er din indgang til en spændende karriere i vejsektoren. Her får du mulighed for at afstemme de forventninger, du har til en karriere som vejingeniør, hvad enten det er i staten, kommunerne, rådgivere, entreprenører eller som forsker. Vejforum giver dig mulighed for:

»Præsentation af dit eksamensprojekt
»Afholde en workshop om dit eksamensprojekt
»Få nye ideer til kommende eksamensprojekter
»Raffinere et muligt ph.d.-projekt
»Du bliver synlig for 1000 potentielle arbejdsgivere, kolleger eller kunder
»Du bliver en del af et netværk

Som studerende kan du deltage på Vejforum for 200 kr. Prisen dækker deltagelse to dage, frokost, festmiddag og overnatning i deleværelse på CABINN i Odense. Der er bustransport mellem Nyborg Strand og CABINN.

Tilmelding åber den 15. september 2017

Vejforum er den største nationale konference, der formidler viden om den danske infrastruktur. Karrieremulighederne i vejsektoren som ingeniør er mangfoldige og alsidige.

At være ingeniør i vejsektoren spænder bredt lige fra dimensionering og projektering af broer og veje til trafiksikkerhed og jura. Derfor har vejsektoren brug for både nørder, planlæggere og entreprenører.

På udstillingen kan du opleve de nyeste produkter vejsektoren benytter sig af.



KONTAKT VEJFORUM
Sekretariatet
Organisationen
Login
Email:
Kodeord:
Glemt kodeord?
VEJFORUM  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vejforum.dk  |  info@vejforum.dk